NFBTK er værter
NFBTK er hvert år i november vært for det traditionelle Lolland-Falster Mesterskab. I de seneste år er også Nyråd, som ligger lige uden for Vordingborg blevet inviteret med i den lukkede turnering. Også Kvik Næstved og Holme-Olstrup vil blive inviteret fremover.
Rekordtilmelding på ungdomssiden
I det seneste mesterskab (2010/11) var der tale om marginal fremgang på tilmeldingssiden. Medlemstallet har været faldende for klubberne på Lolland og Falster, men til gengæld har vi åbnet stævnet op for klubber fra resten af Danmark. Erfaringen siger at ungerne elsker stemningen ved et sådant stævne, og mange finder netop ud af ved LF-mesterskaberne, at de også gerne vil deltage ved andre stævner fremover.
Frivillige medhjælpere
Ved hjælp af frivillig arbejdskraft er det lykkedes at gennemføre vellykkede arrangementer, som også har kunnet generere overskud til glæde for klubbens pengekasse. Hermed bliver der bedre råd til tiltag til gavn for alle klubbens medlemmer.
Næste mesterskab
I sæsonen 2012/13 afholdes Lolland-Falster Mesterskaberne i perioden 24.-25. november 2012, hvor ungdomsrækkerne afvikles lørdag, mens de voksne spiller søndag.
Forsvarende Mestre
Ved de senest afviklede mesterskaber vandt Thomas Jensen (Frem Sakskøbing) finalen i Herre Elite Single over Svenne Johansen (Frem Sakskøbing). Der blev ikke gennemført en Dame Elite række.
|